I dette indlæg vil jeg vise jer hvordan i kan lave jeres helt egen Paella som er tilsvarende nok til 4-6 personer, du kan selvfølgelig købe de fleste produkter herinde ellers kan du finde det resterende hos det lokale supermarked.
Du skal bruge følgende
1 kylling (evt. 500g kyllingefilet)
1 peberfrugt
1 løg
2 fed hvidløg
2 tomater
300g kæmperejer
200g jomfruhummer
200g blæksprutter
300g hvid fisk
1 pk. muslinger i skal (renset)
300 g paella ris (50 – 80g per person)
(fiskefond, kyllingfond og eller vand)
safran, paellakrydderi og røget paprika
2-3 tsk. choricero peberfrugtpuré
salt og peber,
olivenolie
1 citron til pynt
Opskriften
Den 1/2 portion af kæmperejerne og alle jomfruhummer steges i olie i en paellapande eller en stor og flad pande. Når rejer og jomfruhummer har fået rødlig farve på begge sider fjernes de fra panden og gemmes til pynt til paellaen. Vandet skal vi bruge bagefter til paellaen.
Kyllingen parteres i passende stykker, skylles og tørres. Løget hakkes og svitses i samme olie. Peberfrugten renses, hakkes og tilsættes sammen med løget. Kyllingestykkerne og blæksprutter kommes i, og når kyllingen har taget farve tilsættes de hakkede fed hvidløg. Tomaterne hakkes og tilsættes sammen med den anden portion kæmperejer samt muslingerne.
Det hele simrer i ca. 5-10 min. hvorefter risene tilsættes sammen med safran og eller paellakrydderi, paprika og choricero puré. De blandes rundt i de andre ingredienser på panden og fond hældes i. Retten koges op og salt og peber og fisk tilsættes. Risene koges færdige (ca. 20 min.) Hvis det er nødvendigt tilsættes mere vand og der smages til med salt. Risene skal være ikke alt for bløde.
Det fjernes fra komfuret/ild og paellaen pyntes med jomfruhummere, 1/2 portion kæmperejer og citron. Dækkes med sølvpapir min. 10 min og derefter er den klar til spisning 😉